JO MYGGENE STIKKER OGSÅ I TUMU...

Hvad skal jeg næsten sige eller jeg mener, hvordan forklare man en sådan situation?
Jo altså, forestil dig at du har gået rundt, velog mærke siden klokken ca. 7.30 og svedt - Klokken nærmer sig nu 21.03 og du sveder stadig. Og nu mener jeg ikke bare sådan ”løbeturs-aktigt sved”, vi taler her om langt mere seriøse mængder af sved. Det faktisk løber af dig, når termometeret i løbet af dagen viser 39,8 i skyggen. Det bare pibler frem alle vegne mellem brysterne, ned af lårene, omme hårgrænsen i nakken, knæhagserne, på stykket mellem overlæben ognæsen (øm Philtrum måske...), panden, under armene selvfølgelig, uhhh ryggen for pokker da og albuebøjerne.

Som Sara siger ”det er de mørkeligste steder man opdager at man har svedkirtler”, og her tænker vi ikke på dem der lugter (apokrine...ekrine, endokrine eller ja der er jo mange forskellige at holde styr på, I ved hvilke vi mener ik´sandt?).

Nå, men det jeg kom fra var altså at nu har jeg altså sådan rigtig svedt det meste af en dag. Forsøgt at tage et bad eller to. Men vandet, som bliver opbevaret ude i baghaven i store sorte poly-tanke, grrrrrr guderne må vide hvem der fandt på at lave sorte vandtanke i Ghana, er nærmeste kogende på denne tid af dagen, så der er ikke meget afkøling i det. Og hvis ikke vandet har varmet dig godt op, så kan man være sikker påat temperaturen og luftfugtigheden i baderummet gør det. På dette tidspunkt er det man tænker, ”hvor langt væk ligger Øresund egentlig”? Nåja, laaaaaaaaaaaangt!

Vi har nu nydt en dejlig aftensmad, med masser af god afrikansk chili, det sætter forresten også lige et ekstra skub i kirtlerne, det er nu tid til at skrive en enkelt mail eller en blog ude under fanen i atriagården.

Så er det mærkelig nok at man meget nemt fristes til enten at smide sko og strømper eller endda den langarmede trøje aaaaaaaahhhhhhhh, py det var dejligt. Og så fuld skrue på fanen, jep helt op på 6, og et stort glas isvand. Nu er det til at holde ud igen. Man er ren, mæt, hov og skal lige huske den lille grønne doxy-profylakse-tablet haps, slurk, sådan; lidt træt, stjernerne er oppe og chikaderne hvisler.

MEN desværre er nu også myggen ude på ballade. Dér sidder en dejlig blodfyldt dansker med bare arme, lige til at suge, ”det gør jeg” tænker mygge. Som desværre netop denne aften er inficeret med parasitten Malariae Falciparum.

Der går 10 dage og intet er tilsyneladende hændt, men så på11. dagen, lørdag morgen vågner vores lille dansker op med en træls hovedpine. Hun tager lige temp,som aldrigplejer at visenoget over 36,5, viser nu 37,6. Det var sært? Nå, jeg beslutter at sove lidt vidre med vågner blot snart igen med lidt mere hovedpine, ondt i maven, kvalme og 38,3? Sådan forløber formiddagen indtil denlille dansker ”koger”. Temp er nu over 40 grader, kinderne blusser og forsøget på at gå ind i stuen, hvor fanen rent faktisk virker (ingen aircon i dag pga. light-out og genneratoren kan altså ikke trække en aircon, det har Rasmus fortalt, pis også) har nu taget godt to timer. Hen på eftermiddagen overvinder hovedpinen og jeg dingler ind i stuen, tager en pamol og smider mig på sofaen efter at have lagt et hånklæde. Og godt det sammen for kort tid efter hagler sveden af mig.

Da Mette kommer hjem fra Bolga med forældrene, ser hun vild ud i øjnene ”Anette hvorfor er du helt blå i hovedet”!? Nå ja det var bare afsmidtning fra det klæde jeg havde viklet om min 1 ½ L flaske med is og brugt som kind-afkøler, høhø en lille smølf. Heldigvis var Mette klog nok til at beordre med til at starte en malariakur og sødnok til både at komme med æbler fra Bolga og coca-cola fra køleren, åhh en velsignelse.

Hen over weekenden faldt feberen og hovedet blev bedre, men så tog diarren og opkast fat og mandag følte jeg mig ganske udtømt og helt flad,bogstavlig talt. Men desværre tror tarmen stadig den skal tømmes for et eller andet, så nætterne går lige nu med at løbe mellem seng og toilet. Dælens til ondt i numsen man får efter toilet-besøg nummer 22 den dag og store bind godt om bag i underbuksen kan anbefales, hvisman ikke vil ende med at vaske bukser resten af tiden.

Herligt, at have malaria....det kan IKKE anbefales. Og derfor kan jeg kun stærkt pointere at selvom her er varmt også om aftene, tag LANGT tøj OG strømper på, andet er for dumt.

Selvfølgelig kan man blive syg alligevel, men er altså værd at tage de forholdsregler man kan.

Så malaria-myge hussere her i nordghana, lad ikke de lokale bilde dig andet ind,hvisdu skullekomme forbi en dag.

Det var alt for den forgangende uge, tror jeg vil slutte her og gå og hilse på min nye bedste ven Mr. J(L)okum og hans yndige blege kone Ms. Toiletta Papira.

/Hilsner fra det Grædefærdig Numsehul